Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner for 2025

Året byder på mange traditioner, som er med til at skabe en god ramme for vores børns udvikling. Traditionerne er faste holdepunkter, som skaber genkendelighed og forventningens glæde hos børnene, og rammer årets naturlige gang ind i aktiviteter tilpasset årstiden. 

Fastelavn

Vi holder fastelavn mandag den 3. marts 2025 hvor børnene er klædt ud slår katten af tønden. Børnene er med til at pynte tønderne.
Vuggestuen får en tønde af pap og børnehaven får en tønde af træ. I tønderne er der overraskelser af sunde snacks, som figenstænger osv.

Grøndalshusets fødselsdag

Den 1. juni har Grøndalshuset fødselsdag. I år holder vi fødselsdagen mandag den 26. maj 2025. Denne dag inviteres hele familien til morgenmad mellem kl. 8.00 og 10.00. Vi dækker op ude eller inde og byder på friske rundstykker og dampende varm kaffe. 

Storegruppens afslutningsfest

I juni måned i afholder vi en afslutningsfest for de største børn, som skal starte i skole efter sommerferien. I år er datoen torsdag den 19. juni fra 17.00-19.00

Olympiade

Hvert år i juni måned afholder vi en uges Olympiade, hvor børnene inddeles i hold på tværs af grupperne – grupperne kommer igennem alle discipliner. Disciplinerne kan være frisbeekast, sækkeløb, længdespring, straffespark og marathonløb. Hver dag  dagen med en flagmacrh til musik og fanen bæres stolt ud af Grøndalshuset og ud til Grøndalssletten, hvor dagen går i gang. Til medajleoverrækkelsen (hvert hold har indtil videre vundet en disciplin hver), hører nationalsangen og lægge vores hånd på brystet imens vi synger. Vi klapper altid af hinanden og hepper også på hinanden, da det er en fælles indsats.

Tour de France

Hvert år i slutningen af juni måned afholder vi i børnehaven Tour de France. Her køres der både enkelstart, bjergetapen, holdtidskørsel og så får vi også besøg af karavanen.

Høstfest

Den første lørdag i september afholder vi høstfest i Grøndalshuset, som er årets største fest. Sidste år havde vi over 150 glade børn, forældre og bedsteforældre. I år vil det være lørdag den 6. september 2025.
Denne lørdag omdannes legepladsen til forskellige sjove boder med aktiviteter, som børnene, deres forældre og søskende kan prøve. 
Til høstfesten kan alle familier medbringe en kage til kagekonkurrencen, hvor der kåres en 1, 2 og 3.plads - valgt af børnene og hertil en medajleoverrækkelse.

Juletræ, julefest og julefrokost for børnene:

Fredag den 28. november 2025 “finder” børnene et juletræ i vores dejlige skov. Juletræet er fra julemanden, hvor han også har skrevet et kort til børnene på grønlandsk. Børnene trækker selv juletræet hjem på vores trækvogn, og når de kommer hjem har julenisserne hejst sig op i vores flagstang, hvor de sidder højt oppe i en luftballon. Denne dag får vi risengrød og saftevand til frokost som markerer starten på de forskellige juletraditioner på stuerne.

I løbet af december afholder vi julefest for børn og voksne, som i år er torsdag den 4. december 2025 kl. 14:30 -16:00. Her hygger vi udenfor med æbleskiver på legepladsen og noget varmt at drikke. Måske tænder vi også vores bål.

Børnene afholder også deres egen julefrokost den 11. december, hvor de får “koldt” julebord til frokost.

Santa Lucia

I Grøndalshuset øver storegruppebørnene på Lucia optoget, så de den 13. december (den 12. december 2025) kan gå rundt på alle stuerne og synge for de mindre børn.