Rutiner i Grøndalshusets børnehave

Rutiner skal være præget af genkendelighed, nærvær, tryghed, anerkendelse, ansvar, inddragelse, relationer og medbestemmelse. I Grøndalshuset vil vi skabe fælles rutiner med en rød tråd, der skaber ro og overskud til, at det enkelte barn og fællesskabet kan udvikle sig. Krav og læring skal vokse med barnet. Rutiner er skelettet for al pædagogik. Rutinerne kan godt afvige lidt fra den ene til den anden stue, men i generelle træk er vores rutiner meget ens og kravene til børnene er afpasset med deres udviklingstrin.

I Grøndalshuset er det vigtig for os at have nogle pædagogiske og faglige overvejelser omkring de rutineprægede læringsmiljøer, som er et vilkår for alle børn der går i institution. Rutinerne i dagtil­bud er med til at rammesætte dagen, og dens aktiviteter, men de er også et meget vigtigt rum for læring, fordybelse og nærvær.

Modtagelse i børnehaven:

I børnehaven åbner vi de fleste dage på legepladsen. Vi tager udgangspunkt i hvad børnene har brug for. Nogle har brug for at starte dagen inde med Lego, en bog, puslespil eller en anden stille aktivitet.  Når børnene møder ind, siger vi godmorgen til dem og forældrene, og vi forventer det samme fra dem. Vi sørger for at børnene mødes af deres kammerater i øjenhøjde, ved at gøre opmærksom på at nu kommer deres ven. Vi tilstræber, at der er ro på om morgenen, og vi har tid til at alle børn mødes og ses af de voksne. Vi fortæller børnene hvad de har af muligheder, hvis de ikke selv kan komme i gang med leg. Det er blevet en god rutine og genkendeligt for børnene.

Vi voksne står til rådighed ved aflevering. Det er altid en vurdering om børnene har brug for en hjælpende hånd. Børn har som regel deres egne vinkerutiner.

Når børnene starter i børnehaven, er det første møde mellem pædagoger og forældre et overleveringsmøde hvor vuggestuen også deltager. De børn, der kommer ”udefra” bliver inviteret til en rundvisning hvor vi snakker indkøringsplan, rutiner osv. Derefter inviterer vi til et opfølgende møde efter tre måneder hvor vi gør status i forhold til trivsel og udvikling. Der er det vigtigt at få formidlet vores kultur i børnehaven omkring modtagelsen, så forældrene ikke bliver overrasket over den forskel der er på vuggestue og børnehave.

Hvorfor:

Vores legeplads er et dejligt stort rum, så alle starter med god plads og muligheder for leg. Morgenen bruger de voksne ligeledes til at give beskeder videre fra dagen før og tilpasse planen for dagen, vi står overfor. Det at vi er ude giver os samtidigt en mulighed for at tale med forældre, hvis de har brug for det. Det er vigtigt for os at hilse på hinanden, da det er en anerkendelse af, at vi har set hinanden og udviser høflighed over for hinanden. Når barnet selv klarer at sige farvel, giver det børnene en fornemmelse af, at de er store børn, og har en succesoplevelse ved, at de kan noget uden at få hjælp fra en voksen.

Børnene går selv ind med deres ting og lægger det på plads i garderoben, alt efter deres alder og udvikling. Nogle af de yngste børn skal hjælpes i garderoben. Vi opfordrer børnene til selv at gå ind i børnehaven og blive afleveret uden sut, klud mm. De siger selv farvel til forældrene, og vi træder kun til i at hjælpe med selve modtagelsen, hvis det er svært for barnet.

Børnene møder deres kammerater i øjenhøjde, hvilket gør at det er nemmere at komme i gang med en leg og de aktiviteter som dagen byder på. Ved at kunne selv, øges deres selvværd og troen på dem selv.

I Grøndalshuset inddrager vi altid børnene når der starter nye. Børnene er med til at formidler kultur og regler. Og de elsker at få et ansvar. Det har vi stor succes med.

Forberedelse af dagen:

Som forberedelse til dagen bruger vi dagskemaer, som laves hver morgen. Dagsplanerne tager udgangspunkt i vores månedsplaner og rutiner. På dagsplanerne skrives ind hvad vi skal i løbet af dagen og sikrer voksenorden i vores rutiner og aktiviteter.

For at forberede børnene på dagen, har vi indført et visuelt dagsskema, hvor børnene kan se hvad de skal i deres grupper løbet af formiddagen, samling, tur, projekt, legeplads. Dagsskemaet laves hver morgen.

Samling i børnehaven:

Samling foregår hver dag før frokost og igen på Philip Faber pladsen hver eftermiddag. Samling er en mulighed for at styrke fællesskabet, og det giver følelsen af, at man hører til.

Samlingen er et sted hvor aftalerne i gruppen laves, og et sted hvor der træffes små demokratiske beslutninger.

Samlingen skal være relevant for fællesskabet med gode inddragende lege med læring og sjov, en besked, en snak der berører alle, så alle er med. Det kan være dagens indhold eller noget der rører sig blandt børnene. De voksne udviser engagement og tilstedeværelse, og de har på forhånd lagt en plan for, hvad samlingen skal indeholde. Det kan være ugens sang (om mandagen english), traditioner, aktuelle emner, hvis der eks. er store sport begivenheder, valg eller en der er blevet storesøster eller storebror.

Det er vigtigt med så meget medinddragelse som muligt. Vi giver børnene taletid og lader dem ud­trykke, hvad der for dem giver mening. Vores samlinger vægter den anerkendende omgangsform.

Vi træner gode vaner, – at være på, at give udtryk, at formulere sig, at blive lyttet til, at lytte, lade være at afbryde, at komme hensigtsmæssigt til orde.

Vi er opmærksomme på, at samlingens faste struktur og genkendelighed ikke begrænser børnenes spontane indspil. Vi er obs. på de børn, som er rastløse og urolige og har svært ved at sidde stille og være opmærksom i længere tid, og hvor samling kan være en stor udfordring. Vi tilrettelægger sam­ling, så der er plads til små pauser med fysiske aktiviteter, bl.a. sang og bevægelse.

Samlingen skal give børnene mulighed for at deltage på egne præmisser. Vi skal sørge for, at det enkelte barns personlighed respekteres i forhold til at være den han/hun er.

Til eftermiddagens samling på Phillip Faber pladsen, er det bevægelse i fokus og enten leger vi en fællesleg eller tager en fællessang/dans. Vi lader børnene ridse regler op ved velkendte lege, lad børnene vælge, pege og skiftes til “hoved­rolle” i legene.

Hvorfor:

Samlingen er med til at understøtte sproget, og vi sikrer os, at alle børn får overblik over, hvad der bliver sagt, og hvad dagen indeholder af tilbud og aktiviteter. Engagerede og nærværende voksne, smitter af på børnenes engagement og lyst til at deltage i samlingen.

Genkendelig er afgørende for, at børnene kan forudsige samlingens indhold, så ved de, hvad der forventes af dem. Ved at være på, fremhæves det enkelte barn over for gruppen, og de får en øget sikkerhed og tryghed ved at stå foran en gruppe af børn og fortælle. Børnene får en oplevelse af, at de er værd at lytte til, og at de er vigtige for fællesskabet.  For alle børn er det en læringsproces at sidde stille og være opmærksom, men det sker i forskelligt tempo og det er en særlig pædagogisk opgave at skabe rammer til en samling, hvor alle børn trods forskellige udfordringer føler sig set og hørt.

Det væsentligste i samlingen er at skabe fokus på fællesskabet og gennem fællesskabet drage omsorg for den enkelte.

Garderobe i børnehaven:

I børnehaven prioriterer vi, at børnene skal være selvhjulpne i forhold til at tage tøj af og på, så det er lidt forskelligt hvor lang tid det enkelte barn bruger på processen. Der skal være tid og rum til, at man kan øve sig og bruge den tid man skal på de ting som er svære, fx lynlåse og vanter. Alle børn tager tøjet af og på ved deres egen plads i garderoben. Der er en voksen i hver garderobe og de voksne stiller sig til rådighed, og guider børnene, samt hjælper de yngste. I børnehaven går vi som udgangspunkt i garderoben med børnene i små hold, da det giver mere ro til børnene.

De ældste børn klarer mere eller mindre deres garderobe selv.  Vi opfordrer de ældste børn til at hjælpe de yngre børn. Vi taler løbende om hvad der er godt at have i sin garderobe, og tjekker op på, hvordan der er orden i deres ting. Vi minder dem om at hænge deres ting pænt og lægge tingene på plads. Hvis børnene gennem dagen tager tøj af/skal have tøj på, får børnene selv ansvar for at gå i garderoben. Når vi går på legepladsen sørger vi for at der er en voksen der går ud og tager imod de første børn.

Hvorfor:

Selvhjulpenhed er et gennemgående tema i børnehaven. De yngste børn skal støttes i deres påklædning, men hos de ældste har vi en forventning om, at de kan selv, for det har de øvet i gen­nem lang tid. Det giver frihed og glæde hos børnene når de selv kan. Det er en lære i at tage ansvar for sig selv. Og børnene vokser af det.

Vi snakker om det i børnegruppen ift. at tage ansvar og have styr på sine egne ting. De får en forstå­else af, at de skal have styr på deres ting, og vi hjælper dem.

Ved at en voksen går ud og tager imod børnene, kan vi få børnene ud hurtigt og gradvist, hvilket er rart for børnene, da ventetiden for børnene på denne måde minimeres. De ”langsomme” børn bliver motiveret til at komme hurtigere ud, hvis børnene sendes ud gradvist.

Badeværelse og putning i børnehaven

Badeværelsesrutinerne er de rutiner, vi bruger flest gange i løbet af en dag.

Efter frokost går der en voksen på badeværelset. De børn der skal sove, går ud og tager deres ble af, går på wc, vasker hænder, og får ren ble på. Når børnene har været på badeværelset, går de med en voksen ud i Alrummet, hvor de får tøjet af, deres sut, bamse mm. Tiden i alrummet er en hyggestund for børn og voksne. Tempoet er roligt og det skal være genkendeligt og rart for børnene. Vi kigger eller læser evt. i en bog inden vi går med børnene ind i vuggestuen hvor de sover til middag. Den voksne fra børnehaven putter og en voksen fra vuggestuen sidder hos børnene indtil de sover. De der ikke falder i søvn, får lov at hvile til den voksne tager dem med ud igen.

Når børnene vågner, går en voksen med ud på badeværelset, hvor de får bleen af, går på wc og vasker hænder. I alrummet får de igen tøj på. Her opfordres og støttes børnene i at prøve selv, men igen, skal det være i et roligt og behageligt tempo.

I store gruppen er børnene mere selvhjulpne, og her opfordres og støttes børnene igen i selvhjulpenhed og til at øve sig i at tørre sig selv.

Hygiejne er vigtig, og derfor vasker alle børn hænder efter bleskift og toilet besøg. De voksne har ligeledes en høj hygiejne standard. Ved skift på puslebord bruges der papir underlag. Der sprittes af efter hvert enkelt barn og de voksne bruger altid handsker ved bleskift, samt når de tørrer et barn. Engangsforklæder bruges også,  hvis et barn har dårlig mave eller opkast. De voksne vasker hænder efter bleskift og hjælp på toilettet. En høj hygiejne og hyppig håndvask nedsætter sygdom væsentlig hos både børn og voksne.

Måltidet i børnehaven:

Der skal af de voksne skabes en god forudsigelig ramme med ro, og hvor der kan trænes selvhjulpen­hed.

I Grøndalshuset starter vi inden frokosten med en lille samling, hvor der enten er en fortælling, læses en bog på dansk eller engelsk, eller synges en sang.

Der er generelt er de samme krav og rutiner for børnene om du går på gul eller blå stue. Børnene hjælper til med at dække bord og børnene har faste pladser. Børnene øser selv mad og drikke op på tallerkenen, samt smører selv brødet. Vi opfor­drer til, at de tager mindre portioner, da de kan tage igen, hvis de mærker efter om de er mere sultne.

Børnene i børnehaven lærer at bede hinanden om maden, sende maden rundt og dele med andre.

Under måltidet har vi små samtaler om stort og småt både hele bordet eller i små grupper omkring bordet. Måltidet er et sted hvor man kan hygge og pjatte, men den voksne sikrer, at de enkelte barn/børn ikke skal overdrive underholdningsniveauet, så der bliver larm og kaos. Vi skal være der sammen på en god måde. De ældste børn er ligeledes rollemodeller for de yngre børn, hvordan sidder vi ved bordet, opfører os mm.

Ud over det, skal der være respekt om barnets opdagelse af maden. Vi arbejder med mad-mod, og de voksne er rollemodeller for børnene. Vi voksne spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene og opfordrer og motiverer børnene til at smage på maden. Vi prøver at give barnet en lille smagsprøve. Som voksen skal vi undgå madkampe omkring fx smagning og det at spise op. Vi arbejder med madmod ved at lade barnet øse op selv, smage sig frem, lege lidt med maden for at mærke konsistens, snakke om hvad det ligner, flytte det rundt og blande på deres egen måde. Det er de voksnes ansvar, at det bliver en hyggelig og god oplevelse, hvor man kan blive mæt, deltage i fællesskabet og få nye gode madoplevelser. Efter måltidet er børnene med til at tage ud fra bordet og rydde op.

Vigtigt med en tilbagemelding til køkkenet (og måske et lille ”tak for mad”, så børnene ved og anerkender hvor maden kommer fra)

Hvorfor:

Måltiderne er et vigtigt pædagogisk læringsrum i en børnehave. Det er et dannelsessted, hvor man sidder roligt på sin plads, øver sig i selvhjulpenhed, behovsudsættelse, høflighed, at være i et fæl­lesskab og tale sammen i et roligt og forudsigeligt miljø.

Ved at vente på hinanden, gør, at vi spiser samtidig, får ro til at nyde maden og alle får tid til at spise.

Ved at udfordre børnenes mad-mod med små smagsprøver ser vi, at børnene nogle gange oplever, at de faktisk godt kan lide det, de ikke troede de kunne lide.

Ved at inddrage børnene i alt fra borddækning til afrydning, giver vi børnene en fornemmelse af at bordet ikke bare dækker og tømmer sig selv, men at det er et fælles ansvar.

Ved at sige tak for mad, lærer børnene at tilkendegive kokken og så synes de det er rigtig sjovt.

Eftermiddagsmaden:

Ligesom før frokost, holder vi en lille samling før maden. Der ringes med en klokke ca. kl. 14.00. Børnene kører cykler på plads i skuret og samles på Philip Faber pladsen, hvor vi laver en fællesleg. Efter legen går store og mellemgruppe i bålhytten til eftermiddagsmad og Mikro + lillegruppen spiser ved bord bænkesæt. De voksne der er på arbejde om eftermiddagen fordeler sig ved børnene.

Sprog i børnehaven:

Børn har sprog når de bliver født – de udtrykker sig gennem deres kropssprog og deres mimik. Talesprog, billedsprog og skriftsprog er en vidunderlig udvidelse af barnets mulighed for at gøre sig forståelig, for at beskrive dets indre billeder, for at forstå omverdenen og for at bearbejde deres oplevelser. Sproget rummer også mange muligheder for at gå på vandring i andre verdener gennem fortællinger, film, billeder og bøger.

Vores fornemmeste opgave i vores pædagogiske sprogarbejde er at fremme og udvikle børnenes lyst og evne til at bruge sprogets mangfoldighed med en god kobling af billedsproget og det talende sprog. Børnene skal være aktører i deres eget liv, have noget på sinde. De skal sætte deres aftryk og glædes ved dette. Vores sprogstimulering skal bygge på succeser hos børnene. Det skal være sjovt og motiverende. Sproglig opmærksomhed er en forudsætning for udvikling.

I børnehaven arbejder vi med sprog i større og mindre grupper. Vi tager udgangspunkt i der hvor børnene er og understøtter udvikling med nysgerrighed og input. Børnene er inddraget i dagens gøremål, hvor der bliver sat ord på det der gøres. Vi leger med ord og lyde. Rim og remser og sammensatte ord er sjove og lærerige input.

Vi arbejder med læse-legmaterialer, dialogisk læsning, aktiv inddragelse. Vi skal sikre at højtlæsningen skaber mulighed for dialog. Med dialogen spundet ind i fortællingen får børnene på en sjov og legende måde mulighed for at øge deres ordforråd, øve deres udtalelse, formulere sætninger, gøre sig overvejelser og udvikle sig i sproglige udfoldelser med hinanden og de voksne.

Vi har bøger og spil i børnehøjde der inspirerer til læsning. Der er gode tegnematerialer, der understøtter muligheden for at lege med skriftsproget.

I børnehaven har vi særlig fokus på de børn, der har sproglige udfordringer og sprogarbejdet er et tema på vores teammøder.

Hvorfor:

Sproget spiller en stor- og har en central rolle for børnenes trivsel og udvikling. Sproget har stor indflydelse på børnenes ageren i sociale sammenhænge. De lærer at kommunikere, byde ind i leg, beskrive følelser, udtrykke behov, løse konflikter og dele oplevelser.

Når vi taler sammen, skal det være i en god tone. Stemningen er et vigtigt aktiv i samværet og for at fællesskabet skal være godt.